Dong Energy

Energi casestudier Colorcoat HPS200 Ultra®

Dong Energy Power Station   Colorcoat HPS200 Ultra® img 3
web COL882 N10 resized
Dong Energy Power Station   Colorcoat HPS200 Ultra® img 5
Dong Energy Power Station   Colorcoat HPS200 Ultra® img 2
Dong Energy Power Station   Colorcoat HPS200 Ultra® img 1
web COL882 N10 resized
Dong Energy Power Station   Colorcoat HPS200 Ultra® img 5
Dong Energy Power Station   Colorcoat HPS200 Ultra® img 2
Dong Energy Power Station   Colorcoat HPS200 Ultra® img 1
Dong Energy Power Station   Colorcoat HPS200 Ultra® img 3
Text after image field

DONG Energy valgte et produkt fra Tata Steel som beklædning på Enstedværket

Kulstøv, røg, ekstrem varme, vindbelastning i op til  80 meters højde og salt fra luften. Et barsk miljø omgiver Enstedværket ved Aabenraa Fjord. Derfor tænkte energiselskabet DONG Energy sig om en ekstra gang, da 10.000 kvm facade på kraftvarmeværkets centrale blok skulle have ny beklædning.

Valget faldt på Colorcoat HPS200 Ultra® fra Tata Steel. Facadeentreprenøren Persolit havde i sit tilbud foreslået et mindre avanceret produkt:

”Vi opererede med en facadeplade, hvor der blev givet 10-15 års produktgaranti, som var det, der oprindeligt blev foreskrevet. Nu bad DONG Energy os om at give en ny pris, der indbefattede brug af Tata Steel stålplader med Scintilla® præg. Bygherren ønskede en garanti på mindst 30 år, og vi kunne sagtens se fornuften i at investere i denne korrosionsbeskyttede plade,” siger projektleder Casper Sengenbjerg, Persolit, Odense.

Salt, partikler og varme

Fra DONG Energy’s side har man ønsket et produkt med en så lang levetid som muligt, oplyser projektleder og bygningsingeniør Maria Petersen:

”Vi valgte til slut produktet fra Tata Steel på grund af dets unikke egenskaber. Hermed har vi foretaget en langsigtet investering i en facadebeklædning, som forventes at kunne modstå miljøpåvirkninger i en lang årrække uden krav til vedligeholdelse,” siger Maria Petersen, DONG Energy.

Enstedværket afbrænder primært kul, men også flis og halm til produktion af el og fjernvarme. Kraftvarmeværket er placeret i bunden af Aabenraa Fjord og råder over Nordeuropas største og dybeste indskibningshavn til kul og olie. Saltet i luften er i kombination med partikler og varme fra produktionen hård ved bygninger og anlæg, og der var konstateret omfattende gennemtæring på de oprindelige facadeplader.

Forskning til grund for garanti

Colorcoat HPS200 Ultra® har nogle egenskaber, som gør den ideel til facadebeklædning i et så barsk miljø. Stålpladerne fastholder farve og glans dobbelt så effektivt i forhold til standard Plastisol produkter. Set i mikroskop har Scintilla® præget lavere og mindre stejle overfladekratere i forhold til andre former for præg. Det bevirker, at snavs har væsentligt sværere ved at sætte sig fast på overfladen.

Gennem over 50 år har Tata Steel forsket i, testet og udviklet Colorcoat® produkternes modstandsdygtighed over for en lang række kemikalier og stoffer, heriblandt salt. Denne viden ligger til grund for Confidex® garantien, der når vi taler om produktet Colorcoat HPS200 Ultra®, blandt andet yder op til 40 års garanti. Vel at mærke uden krav til vedholdelse og inspektion. Stålpladerne brugt på Enstedværket er tilmed dobbelt beskyttet med to "facader", idet belægningen er påført begge sider.

”Det er måske lidt som at skyde gråspurve med kanoner, idet der inde under facadepladen er et tykt lag mineraluld, som vi har udskiftet, der hvor der var behov for det. På den indvendige side af bygningen sidder der en stålplade som afslutning. Ingen tvivl om, at facaderne nu er ekstremt godt beskyttet mod gennemtæring,” fastslår Casper Sengenbjerg.

Produkt - Colorcoat HPS200 Ultra®

Farve - Ardenne, Burano

Bygherre - Dong Energy

Totalentreprenør - Persolit A/S Munkebo

Lokalmiljø - Kyst

ORGANISATION
Produkter
Farve
Anvendelse
Karakteristika